Knud Christensen Ziirsen – brikker til hans historie og til hans efterkommeres

Knud blev født onsdag den 22. september 1841 i Stokkemarke på Lolland. En lille landsby i den nordøstlige del af øen, ikke langt fra Knuthenborg Gods og Park. Her på egnen havde familien boet og levet i generationer.

Der var opbrudstider, da Knud blev født. Ikke på grund af ham. Men det demokratiske Danmark nærmede sig. Enevoldskongen Frederik den Sjette (“Sjette Frederik”) var død to år tidligere – i 1839. Og hans mere afslappede søn Christian den 8. sad nu på tronen. Han havde i 1814 været med til at indføre demokratiet i Norge. Nu var hun forstående over for de samme ønsker i det danske, og stænderforsamlingerne rundt omkring i landet fik mere og mere at skulle have sagt. Men det var som bekendt først under hans efterfølger som konge, den folkekære Frederik den 7., at den første demokratiske Grundlov så dagens lys i 1849. De år var også nationalismens tidsalder. De Nationalliberale tordnede frem og bragte som bekendt mange år senere (i 1864) store ulykker over landet.

Knuds forældre var Christen Knudsen (født 1818) og Anne Marie Clausdatter (født 1813), begge fra Stokkemarke. Knud var deres første barn. Hans forældre blev gift lørdag den 19. december 1840, så sønnen blev stort set født på 9-måneders dagen for deres bryllup. Han blev opkaldt – som det var skik – efter sin farfar Knud (Jacobsen), der var død fem år tidligere som 43-årig.

Knud hed i starten “kun” Knud Christensen (søn af Christen). Tilnavnet Ziirsen fik han først senere, da han som barn boede og voksede op hos sin farmor Karen og hendes nye mand Christen Frederik Ziersen i Blans (nogle km nord for Stokkemarke). Tilnavnet Ziirsen fik Knud altså fra sin sted-farfar. Denne hed Ziersen, fordi hans far hed Zier Hansen.

Hvorfor Knud boede hos sin farmor og sted-farfar er uklart. Hans forældre levede begge indtil slutningen af 1880’erne. Men måske havde de ældre bedre råd til at have ham. Det var ikke usædvanligt dengang, at børn boede hos andre i familien end deres forældre.

Navnet Zier/Ziir har givetvis samme oprindelse. Stavemåden var ikke så præcis dengang. Det kommer helt sikkert fra Kong Siger. En dansk sagnkonge. Sagn vil ikke sige, at det er løgn. Det betyder bare, at man ikke kan bevise hans eksistens. Historikeren Saxo skrev om ham i sin Krønike. Man må formode, at Siger levede et godt stykke tid før Gorm den Gamle – det vil sige for noget mere end 1000 år siden.

Siger havde sin kongsgård i Sigersted, 4 km vest-sydvest for Ringsted. Ikke langt fra Fjenneslev, der jo også har store historiske ting at fortælle.

Kongens yndige datter Signe blev forlibt i den norske hanlige skønhed Hagbard. Og efter en masse fortrædeligheder mellem Hagbard og Signes brødre – Hagbard endte faktisk med at slå dem ihjel – blev Hagbard af Kong Siger dømt til hængning. Og Signe ville gå med ham i døden. Da hun mente, at hun kunne se ham hængt på Galgebakken (det var på Hagbards ønske dog kun Hagbards tøj, som bøddelen i første omgang havde hængt op i galgen!), satte hun sammen med sine trælkvinder ild til sit hus og til sig selv - og omkom. Da Hagbard havde set, at Signe virkelig ville følge ham i døden, lod han sig (omtrent med fornøjelse) hænge.

Det var det kendte sagn om Hagbard og Signe (senere genfortalt af Adam Oehlenschlaeger i 1815). Det har selvfølgelig ikke direkte noget med Ziirsen-navnet at gøre. Og dog.

Men mine studier i gamle bøger, samt egne tanker og ræsonnementer fører mig til den fulde overbevisning om, at:

1) SIGER var en dansk sagnkonge som ovenfor beskrevet

2) SIGERSTED var stedet, hvor han boede (man kan stadig se spor af hans Kongsgård – det må være en familieudflugt værd). Der er nok en anstændig kro i nærheden!

3) Det er klart, at dengang som nu ville mange folk opkalde deres børn efter Kong Siger

4) Lyd- og udtalemæssigt er der ikke langt fra navnet Siger til Ziir (og Zier). Man stavede som nævnt ikke så godt dengang. Det var munkene, der gjorde i de sager (altså efter kristendommmens (delvise) indførelse i Danmark efter 826). Og måske er Z’et sneget sig ind for, at navnet skulle være lidt mere raffineret. Eller fordi munken var løbet tør for S’er.

5) Og derfra og til at forstå Kongens navn som betydende Sejr (at sejre) er der heller ikke langt. At så jyderne (som åbenbart havde S’er nok) især henfaldt til formen Sejr og at ø-boer på Sjælland og især Lolland foretrak Ziir/Zier er en del af tilfældighedernes underfundige spil.

Sådan er jeg overbevist om, at historien hænger sammen. At der også er andre geografiske lokaliteter opkaldt efter Kong Siger, f.eks. Sigerslev på Stevns, er jo kun hyggeligt.

Og lidt mere om navnet Ziir/Zier og Lolland: studier i kirkebøger og folketællinger fra øen fra de sidste par århundreder viser, at navnet var meget almindeligt. Mormonernes oversigter over danske sogne viser det samme.

Den formodning man kunne have om, at navnet er af hollandsk oprindelse, er derfor ikke korrekt. Ziir/Zier og dermed Ziirsen/Ziersen er gode gamle danske navne – og endda på en måde med kongelig baggrund.

Samtidig er det interessant – og naturligt – at den familie, der i dag bærer familienavnet Ziersen, er i direkte familie med dem, der hedder Ziirsen. Alle stammer for 150-250 år siden fra landsbyen Stokkemarke og nærmeste omegn. Jeg har i mine studier været i direkte kontakt med mange personer i begge grene af familien. Og på begge sider er man positivt overrasket over, at familien i virkeligheden er en del større, end man troede!

Knud som ung og voksen

Knud voksede op i det lollandske. Hans sted-farfar og farmor havde en gård, hvor han givetvis hjalp til med de daglige pligter. Han var nok også som andre unge “ude at tjene” på fremmede gårde på egnen.

Soldat var han givetvis også. Det skulle alle unge mænd på landet være dengang. Han var 23 år, da Danmark i 1864 kom i krig med Tyskland. Det er så godt som sikkert, at Knud var med ved Dannevirke og Dybbøl. Det eneste vi ved er, at han slap fra det med livet i behold.

Det var muligvis, endda sandsynligvis, militærtjenesten, der gav Knud lyst og lejlighed til at forlade sin hjem-ø. Det meste af sit voksne liv boede og virkede han i København.

Det første direkte spor af ham i hovedstaden er, da han som 28-årig gifter sig med den 32-årige Ane Marie Johanne Schandorf. Brylluppet stod søndag den 26. september 1869 i Københavns Domkirke. Bruden var fra Mariager, hvor hendes far var hjulmager. De unge boede i Bredgade og fik allerede seks uger senere datteren Kamilla (fulde navn: Karen Kamilla Magdalene Christensen Ziirsen).

De får ikke flere børn sammen. Og allerede tre år senere dør Ane Marie som 35-årig. Hvorfor ved vi ikke. Knud var nu alene med deres lille datter.

Han finder sig dog snart en ny pige, som han bliver meget forelsket i. Hed hed Emma (Holst) og kom fra Sundbyvester, hvor hendes far var tømmerhandler og varemægler. Vi har en salmebog, som Knud har givet sin elskede i 1873 med et billede af sig selv i. Og han har med sin sirlige håndskrift skrevet: “Til min egen Emma – den 10.7.73 i Kjærlighed. KChZiirsen “

Emma og Knud blev gift fredag den 20. november 1874. Da var han 33 år, og hun var 17. De nygifte boede i det centrale København – i Østergade 20. Ifølge Kraks oversigter var Knud nu fuldmægtig. Det var inden for Bog- og Nodetrykkerfaget. Nytårsaftensdag i 1874 fik Knud et bevis på sin optagelse i dette fag fra Københavns Magistrat.

Familien flyttede en del rundt i København i de kommende mange år. Men i næsten alle årene havde Knud ansættelse inden for bogtrykker- og dagbladssektoren. Og normalt som kasserer og bogholder.

Her er oversigten over, hvor familien boede i årene fra deres bryllup til 1895:

1874: Østergade 20 (fuldmægtig)

1875: Møntergade 2 (fuldmægtig)

1876: Dannebrogsgade 37 (bogholder)

1877-80: L. Istedgade 5 (bogtrykker)

1881: Jyllandsvej 6 (bogtrykker)

1882: Fredensgade 7, 1. (forretningsfører)

1883-85: Ryesgade 7, 2. (kasserer) (havde tjenestepige)

1886-87: Vesterbrogade 104, 1. (detailhandler)

1888: Godthåbsvej 5E (bogholder)

1889-90: Holger Danskes Vej 4, 1. (bogholder) (havde ogsaa tjenestepige her)

1891-92: Mathildesvej 18, st. (bogholder)

1893-94: Mathildesvej 20, 2. (bogholder)

1895 og fremover: ikke længere noteret det københavnske område

Knud arbejdede en stor del af tiden som bogholder på de Ferslew’ske blade. Det var nogle af de vigtigste konservative dagblade i landet dengang, såsom Nationaltidende, Dagens Nyheder og Aftenposten. De havde til huse i det centrale København, bl.a. i den bygning på gaden Ved Stranden, hvor Den Gyldne Fortun nu ligger.

Emma og Knud fik ialt 9 børn sammen:

1878: Mary (fulde navn: Anna Mary Manu Ziirsen)

1879: Anne Margrethe Marie (Ziirsen) (døde som barn)

1880: Hans (fulde navn: Hans Laurits Magdalus Ziirsen)

1883: Ellen (fulde navn: Ellen Meta Lyna Ziirsen)

1885: Karl (fulde navn: Karl Arthur Eduard Ziirsen)

1887: Niels Aage (Ziirsen)

1888: Thomas (fulde navn: Thomas Kingo Kristensen Ziirsen)

1890: Lis (fulde navn: Inger Elisabeth Solveig Ziirsen)

1893: Karen (fulde navn: Laura Karen Margrethe Ziirsen)

I årene fra 1895 bliver sporene efter Emma og Knud noget uklare. Det næste vi ved er, at Knud en del år senere flytter hjemmefra. Uenighed mellem ægtefællerne skulle være grunden, siges det i familien. Om det var børnene, arbejdet, penge, helbred eller følelsesbetonede tvister, der var årsagen, vides ikke. Men vi ved, at Knud ikke bare flyttede hjemmefra. Han flyttede helt over til Lindum, en lille landsby i nærheden af Randers i Jylland. Hvorfor der? Måske var det, fordi de Ferslew’ske blade også ejede Amtsavisen i Randers. Måske havde Knud ansættelse eller i hvert fald tilknytning hertil. Store firmaer dengang var flinke til “at se efter” deres ansatte, også når de blev ældre.

Vi har et lille brev, som Knud sendte til Emma i vinteren 1910 fra Lindum. Heraf fremgår det, at han har det skidt, er syg og fryser. Han bor åbenbart på et lille værelse i landsbyen. Han dør da også få uger senere, nemlig søndag den 29. januer 1911 og bliver begravet på Lindum kirkegård. Han blev 69 år.

Emma overlever kun sin mand med godt en måned. Hun bor i sine seneste år på Rolighedsvej 19. Hun bliver mere og mere syg af kræft og dør søndag den 12. marts 1911. Hun blev kun 53 år gammel. I papirerne omkring hendes død bliver hun betegnet som “agent Knud Ziirsens enke”.

Lidt om Knuds børn:

Knuds datter af første ægteskab, KAMILLA, lever hele sit liv som ugift. Hun bor i mange år hos sin stedmor Emmas far, varemægler Hans Hansen Holst på Spaniensvej 14. Han var blevet enkemand to måneder efter Emmas fødsel. Dels var han glad for hjælp i det daglige, og dels havde Knud og Emma jo deres mange fælles børn at tage vare på fra 1878.

Da både Knud og Emma er døde i 1911, beslutter Hans Hansen Holst (der nu er 83 år) at adoptere Kamilla. Hun er på det tidspunkt 42 år. Det må siges at være en noget usædvanlig adoption. Men der var jo god logik i den. Den gamle mand døde som 87 årig i 1916.

Kamilla lever videre alene. I mange år boede hun i en lille lejlighed på Glumsøvej i Vanløse. Hun arbejdede så vidt vides på kontor eller i butik. Hendes beskæftigelse er også opgjort som musiklærerinde. Så det kan jo meget vel være, at hun i fritiden også “var noget ved musikkken”. Hun døde som 82 årig på Bispebjerg Hospital den 9. februar 1952.

Knuds datter MARY blev gift med manufakturhandler Levino Cohen (senere Erbe). Han blev kaldt Vino. Han havde forretning på hjørnet af Åboulevarden og H.C.Ørstedsvej. De havde sønner Erik (Bertner), der blev skuespiller. Privat boede de på Thorvaldsensvej 9. Mary blev 67 år.

Knuds tredje datter, ANNE MARGRETHE MARIE, døde som barn engang mellem 1885 og 1890. Hun er med i folketællingen i ’85, men ikke i ’90. Hun kan være flyttet hjemmefra i 1890. Men familien er ret sikker på, at hun døde i de år som barn.

Det fjerde barn, HANS, var en meget driftig og foretagsom mand i sit voksne liv. Han var forretningsmand, endda en af de store. Han fremstillede bl.a. spillemaskiner. F.eks. den såkaldte “Musik-Automat”, datidens jukeboks, der var opfundet i USA i 1920’erne. Det var i 1946/47. De blev fremstillet på maskinfabrikken Rapid. Hans ejede også “Automathallen” i Tivoli. Den eksisterer stadig. Og han havde også “Grand Prix” spillet lige under Tivolis Pariserhjul. Før i tiden havde han en ledende stilling på Bryggeriet Stjernen (1913-16), var senere grosserer i Badstuestræde (omkring 1917) og stiftede i 1942 “Det ziirsenske Handelshus”. Privat boede familien i mange år i et stort hus på Steen Blichers Vej (baade i nr. 23 og 25). Det var bl.a. her, at Hans en tid delte barber med Kong Christian den X. Når barberen havde været på Amalienborg, kom han ud på Hans Ziirsens sommerresidens i Søllerød for at “morgenordne” Hans. Her havde Hans fået lavet en særlig udvendig trappe til barberen, så Hans’s kone ikke blev forstyrret, da hun normalt sov på det tidspunkt. Hans døde som 77 årig i 1957. Hans’s og Maries datter Else blev mor til Rubin-slægten i familien.

Knuds femte barn, ELLEN, blev som 27 årig gift med den knap tre år yngre Sophus. Det var januar 1911. To uger før Ellens far døde i Jylland og knap to måneder før hendes mor døde på Frederiksberg. Måske havde de unge besluttet, at hendes forældre skulle nå at opleve, at deres datter blev gift. Sophus var på det tidspunkt maskinarbejder og stammede oppe fra Undløse ved Holbæk. Sophus boede ved brylluppet på adressen Vesterbrogade 20B og Ellen i Smallegade 40B. De flyttede sammen til Pile Alle 19C, hvor Sophus åbnede en butik og blev urtekræmmer. Det må være, hvad vi i dag kalder en krydderi- eller kolonialhandler. Her fik de deres første barn, datteren Inge, i 1912. Senere fulgte børnene Else (1913), Grethe (1916), Poul (1918) og Leif (1921). Ellen døde som 84 årig i 1968.

Knuds sjette barn, KARL, kom efter seks års skolegang ud at tjene på en gård på Lolland, blev senere uddannet som urtekræmmer og blev kommis. På et tidspunkt gik han på valsen i Tyskland. Senere blev han repræsentant bl.a. for firmaet ”Adler”, der solgte skrivemaskiner. I 1920’erne var han 5-6 år i Canada (han blev ”sendt væk” – rejsen betalt af Hans;årsagen kender vi ikke). Han kom tilbage i slutningen af 1920’erne, var på ny repræsentant – også en tid efter at han var blevet gift. Hans kone var fotograf og startede atelier i Ringsted. Efter et par år flyttede atelieet til større lokaler i Tinggade, hvor de startede en fotoforretning (med salg af fotoapparater, film, osv.). Karl lærte sig selv alt om foto og blev på et tidspunkt anerkendt som og optaget i Foreningen af Fotospecialhandlere. De boede i Ringsted i årene 1930-38, derefter i 1938-52 i Gørlev mellem Kalundborg og Slagelse og 1952-62 i København. Karl var en af fadderne ved Ellens datter Inges barnedåb i 1912. Da havde han ifølge kirkebogen titel af kommis. Karl døde som 76 årig i 1962.

Knuds syvende barn, NIELS AAGE, har været svær at opspore. Men en del ved vi da. Han var soldat i 1908 ved 22. Batallion i København. Omkring samme år havde han adressse på Hotel Fakse i Lars Bjørnsstræde 11, hvor han først var opvarter og derefter bager. Snart udvandrer han. Formentlig først til England. Her gifter han sig i 1912 med Dora Hindby i Birmingham (ikke Heinby, som nogle papirer har sagt). Hun var hotelejer i byen – Waverley Hotel. De fik sammen datteren Ella Doris Ziirsen året efter. Det har endnu ikke været muligt at finde deres efterslægt. Men vi ved så meget, at familienavnet Hindby er meget sjældent, kommer fra Yorkshire området oppe nordpå og har direkte ophav i de danske vikinger, som huserede der for omkring 1000 år siden. Det kan Niels Aage ikke gøre for. Men det er da et pudsigt sammentræf.

Og slægtsforskere i Birmingham hjælper mig for tiden med at grave mere frem om den del af Ziirsen familien.

Tilbage til Niels Aage. Han rejser åbenbart videre – efter sigende til USA. Her har vi dog (endnu) ingen spor af ham. Derimod ved vi med sikkerhed, at han kom til den franske ø Martinique i Vestindien. Her døde han nemlig i hovedstaden Fort-de-France i 1924. I mellemtiden havde han også taget navnet Jack Ziirsen.

Her er hvad myndighederne skrev i den offentlige protokol om Jacks død (oversat fra fransk):

“Den femtende august nittenhundredeogfireogtyve (15.08.1924) klokken fire på det civile hospital i denne by, døde Jack Ziirsen, født Danmark, ca. halvtreds aar, søn af ukendte forældre, iflg. Anmelderen, uden yderligere oplysninger.

Oplyst den sekstende august nittenhundredeogfireogtyve (16.08.1924) klokkken otte tredive, iflg. Louis Limier, toogfyrre år, sygepasser, bosiddende på l’Ermitage. Idet anmelderen ikke kan underskrive, har Joseph Saint-Filip, akademi officer, tredje vice-borgmester, ansvarlig for de civile stedlige embedsmænd, iflg. Borgmesterens bekendtgørelse af den fjortende maj, underskrevet”.

Disse var ordene i den franske dødsprotokol. Ikke mange oplysninger. Vurderingen af, at den døde var ca. 50 år, skal ses i lyset af, at han faktisk kun var 37 år. Niels Aage/Jack er givetvis begravet i Fort-de-France.

Knuds ottende barn, THOMAS, har jeg desværre endnu ikke mange oplysninger om. Men jeg har fin kontakt til nogle af hans efterkommere, så mere information vil forhåbentlig snart blive tilføjet. Thomas døde som 83 årig i Slagelse i 1972.

Knuds niende barn, LIS, besidder jeg heller ikke mange oplysninger om endnu. Men også her venter jeg informationer fra hendes efterkommere, som jeg er i kontakt med. Hun døde som 89 årig i 1981.

Endelig Knuds tiende og yngste barn, KAREN: hun var gift med den nordiske skakmester Jørgen Thorvald Møller, havde ingen børn, og boede i en menneskealder i Puggårdsgade 5 i København. De sidste måneder af sit liv var hun indlagt på Sct. Hans i Roskilde og døde her som 72 årig i 1965.

Dette var en del brikker til Knud Ziirsens og hans børns liv og levned. Det ville glæde mig – og forhåbentlig også alle I andre – at få mange flere brikker med.

Jeg glæder mig til at høre fra jer.

Niels Jørgen Thøgersen

35, avenue de ‘Europe,

B-1330 Rixensart, Belgien

Tel. +322 652 08 12

E-mail: niels@skynet.be

Den 1. august 2004